KL-Annual-Report-2024-FINAL - Flipbook - Page 19
Året kort fortalt
Vores forretning
Regnskab
Bæredygtighed
Påtegning
Årsrapport 2024
Risikostyring
Risikolandskabet, som Kemp &
Lauritzen opererer i, er forskelligartet
og flytter sig løbende
Risici er en integreret del af vores forretning og risikohåndtering
i alle sekvenser af vores projekter er en naturlig del af
hverdagen. Fra tilbud til udførelse er risikostyring en central del
af vores Entreprise- og Servicemodel med kunden i centrum.
Vores hovedfokus er at reducere risikobilledet til et acceptabelt niveau.
Foruden risici, der er direkte relateret
til projekterne, er Kemp & Lauritzen
eksponeret for en række øvrige risici.
Vi forholder os systematisk til alle
væsentligste risici i en risikostyringsproces, der enten direkte eller
indirekte kan påvirke forretningens
aktiviteter, drift og finansielle resultater. Processen sikrer, at vi løbende
har et opdateret overblik over de
væsentligste risici og de indsatser,
som skal reducere effekten.
Vi har en fast
risikostyringsproces,
hvor vi har opdelt
vores væsentligste
risici i følgende
hovedkategorier:
•
•
De strategiske risici monitorerer vi
løbende i vores strategiopfølgning,
hvorimod taktiske og operationelle
risici monitoreres kvartalsvis for
B-risici og halvårligt for C-risici.
Risikoejerne følger de enkelte
Strategiske risici
(A-risici).
Taktiske og
operationelle risici
(opdeles i B- og
C-risici).
risici løbende. Ligeledes foretages
en vurdering af risikolandskabet
kvartalsvis for at sikre, at forretningens fokus hele tiden er på de
rette risikoelementer i takt med
forretningens udvikling og udviklingen i samfundet omkring os.
Desuden har Kemp & Lauritzen en
kultur med løbende risikobevågenhed, der sikrer, at medarbejderne
løbende forholder sig til risici.
Risikolandskabet, som Kemp &
Lauritzen opererer i, er diverst
og flytter sig løbende. I skemaet
er de fire væsentligste risici
gældende for starten af 2025,
der kan påvirke forretningens
aktiviteter, drift og finansielle
resultater for 2025. De fire risici er
ikke listet i prioriteret rækkefølge.
Væsentligste risici
Modforanstaltning
Mangel på arbejdskraft
Behovet for tilstrækkelig kvalificeret
arbejdskraft kan være en hindring for
nye projekter og vanskeliggøre vores
forventninger til at vækste forretningen i
takt med efterspørgslen.
Vores mål er at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser. Vi arbejder
derfor løbende på at øge vores medarbejderes sikkerhed, arbejdsglæde
og udvikling. På den baggrund har vi fokus på at have plads til
forskellighed for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. En
strukturel rekrutteringsindsats er ligeledes implementeret. Yderligere
information om initiativerne er medtaget i afsnittene Kemp & Lauritzen
i 2024 og Bæredygtighed i korte træk i ledelsesberetningen.
Projektrisici
I Kemp & Lauritzen har vi mange
projekter med risiko for afvigelser, som
har konsekvens i forhold til økonomi,
tidsplaner og den generelle styring af
de enkelte projekter.
Vi har to centrale styringsprocesser i Kemp & Lauritzen, henholdsvis
Entreprise- og Servicemodellen, der sikrer os en struktureret tilgang
til projekter og opgaver. Det giver gennemsigtighed og sikrer os en
”tjekliste”, der løbende tager stilling til de risici, vi møder undervejs i et
projekt. Afhængig af kompleksitet og omfang er der implementeret
styregrupper, som sikrer mulighed for sparring med kollegaer om
udfordringer.
Tilgængelighed af
kritiske IT-systemer
Kemp & Lauritzens afhængighed af
IT-systemer og data stiger som følge
af øget digitalisering hos os selv, vores
kunder og i samfundet.
Vi har etableret en IT-risikostyringsmodel, der sikrer, at vores
IT-sikkerhed fokuserer på de væsentligste risici og løbende tilpasses
risikolandskabet. Desuden har vi etableret en række systemmæssige tilpasninger for at optimere risikobilledet i vores systemlandskab. I 2024 har vi arbejdet på at blive ISO 27001-certificeret
(IT-sikkerhedscertificering), så vi bedre kan dokumentere vores
IT-sikkerhed overfor vores samarbejdspartnere. Vi forventer at blive
certificeret i løbet af 1. halvår 2025.
Udvikling i samfundsøkonomien
2024 har været præget af en stabil
udvikling i samfundsøkonomien, at
inflationen har lagt sig og et rentefald
i slutningen af 2024. Alligevel ser vi for
2025 ind i et marked med usikkerhed,
som kan påvirke aktivitetsniveauet
samt modpartsrisikoen i forhold til
vores kunder og leverandører. Yderligere
indsigt i markedet er medtaget i
afsnittet Kemp & Lauritzen i 2024 samt
Resultater 2024 i ledelsesberetningen.
Vi arbejder løbende på at komme tættere på vores kunder som teknikpartner, og modpartsrisikoen vurderes også løbende. Vi har regelmæssig
dialog med vores væsentlige leverandører om udviklingen i relevante
materialepriser. Serviceforretningen er i mindre omfang baseret på
en ordrebog, men for entrepriseforretningen er vores ordrebog ved
indgangen til 2025 på et niveau, som sikrer vores aktivitetsniveau
i 2025 for entrepriseforretningen. Yderligere information om vores
samlede ordrebog ultimo 2024 er medtaget i afsnittet Resultater 2024 i
ledelsesberetningen.
19