KL-Annual-Report-2024-FINAL - Flipbook - Page 41
Året kort fortalt
Vores forretning
Regnskab
Målsætninger, indsatser og resultater
Diversitet og inklusion
Vi er en del af en branche, hvor
diversitet og inklusion vinder mere
og mere indpas som en del af
arbejdet med trivsel og det psykiske
arbejdsmiljø. Kemp & Lauritzen har
haft det som et strategisk fokusområde siden 2022, og vi er fortsat
fast besluttede på at sætte et stærkt
eksempel i branchen.
I 2024 forsatte vi arbejdet med
tre centrale tiltag, som gør en reel
forskel – nemlig vores lederuddannelser i inkluderende ledelse,
vores eget diversitetsråd og vores
forskningsprojekt med CBS:
• 93 flere ledere er blevet
uddannet i inkluderende ledelse.
• Det er på diversitetsrådets
anbefalinger, at Kemp & Lauritzen
har fået graviditetstøj til teknikere,
øget fokus på usynlige handicaps
og indledt et samarbejde med
High:five, der hjælper tidligere
kriminelle videre i livet.
• Som en del af vores forskningsprojekt med CBS har vi
afholdt inklusionsworkshops
for flere end 150 medarbejdere
i 2024. Workshop-formatet er
et forskningsbaseret redskab til
at skabe forandringer drevet af
medarbejdere. I maj 2024 lancerede
vi Danmarks første forskningsbaserede inklusionsmåling, og vi har
siden arbejdet med at forstå og
anvende resultaterne til den videre
udvikling af vores program inden
for diversitet og inklusion. Målingen
gentages årligt.
I Kemp & Lauritzen ser vi forskellighed som en styrke. Hos os er
vores medarbejdere en sammensat
gruppe på tværs af mange tekniske
fag. Derfor er lige muligheder for
alle medarbejdere vigtigt for Kemp
& Lauritzen, og det betyder, at vi ikke
skelner mellem køn, alder, seksualitet, etnisk oprindelse, nationalitet,
religion m.m. i forbindelse med
ansættelse eller forfremmelse. For
os er det afgørende, at alle vores
medarbejdere oplever at være en
del af en mangfoldig og inkluderende kultur, hvor der er plads til
forskellighed. Vi accepterer ikke
diskrimination, mobning og krænkelser, og vi mener, at vores forskelligheder bidrager til innovation,
bedre resultater, øget produktivitet
og endnu højere arbejdsglæde.
I forhold til den kønsmæssige
sammensætning af vores medarbejdere, så er 10,1 % kvinder (2023:
8,5 %), hvilket er højere end tidligere.
Andelen af kvinder i ledelseslaget
udgør 10,0 % (2023: 9,4 %) og
dermed på niveau med andelen af
kvindelige medarbejdere. Derudover
så vi i 2024 en positiv udvikling
i forhold til nyansættelser, hvor
andelen af kvinder ligger højere end
andelen af kvindelige medarbejdere
og ledere i virksomheden. Andelen
af nye kvindelige lærlinge inden for
de tekniske fag er også større end
andelen af kvindelige teknikere,
hvilket tegner positivt for andelen
af kvinder i vores virksomhed
fremadrettet.
Bæredygtighed
Påtegning
Årsrapport 2024
41