KL-Annual-Report-2024-FINAL - Flipbook - Page 45
Året kort fortalt
Vores forretning
Regnskab
CSRD forberedelse og interessenter
Vores CSRD-tilgang bygger på
vores strategi og perspektiverne
for vores interessenter
I Kemp & Lauritzen samarbejder og interagerer vi løbende med vores
mange forskellige interessenter for at forstå deres behov, interesser
og udfordringer. Den viden bruger vi til at præge vores strategi og
prioritere vores initiativer og rapportering inden for bæredygtighed.
Vi har været - og er stadig - igang
med at implementere EU's direktiv
om bæredygtighedsrapportering
(CSRD), de europæiske standarder
for bæredygtighedsrapportering
(ESRS) og EU's taksonomiforordning. I 2023 lavede vi vores første
dobbelt væsentlighedsanalyse
med henblik på at identificere og
vurdere vores væsentligste indvirkninger, risici og muligheder set i et
økonomisk, miljømæssigt og socialt
perspektiv. Som en del af den årlige
gennemgang i 2024 har vi opdateret analysen på baggrund af ny
indsigt fra interaktioner med kunder,
leverandører og samarbejdspartnere
i årets løb. Konklusioner og tilgangen
til væsentlighedsanalyseen uddybes
på side 47 og 49.
Vi har efterfølgende evalueret vores
udgangspunkt i forhold til efterlevelse af datakravene i rapporteringsstandarderne. Det har givet os
et overblik over, hvor vi skal optimere
og justere vores processer og
systemer, så vi er klar til rapportering
for regnskabsåret 2025.
Vores ambition for denne årsrapport er at starte op på CSRD- og
ESRS-rapportering for første gang.
Bæredygtighedsberetningen indgår
derfor som en del af ledelsesberetningen ifølge kravet om integreret
årsrapportering. Vi har ændret på
strukturen for bæredygtighedsberetningen og tilføjet flere kvalitative og kvantitative oplysninger.
Vi fortsætter arbejdet i 2025, hvor
vi især vil have fokus på processer,
datakvalitet, interne kontroller og
revisorerklæring. Se oversigt over
CSRD- og ESRS-oplysningskrav i
denne rapport på side 52.
Bæredygtighed
Påtegning
Årsrapport 2024
45