KL-Annual-Report-2024-FINAL - Flipbook - Page 7
Året kort fortalt
Vores forretning
Regnskab
Bæredygtighed
Påtegning
Forretningsmodel
Vi er lokalt forankrede på tværs af Danmark
Vi samarbejder med vores kunder
på tværs af sektorer og brancher
I Kemp & Lauritzen har vi flere end 9.000 kunder i hele landet, der både
tæller store og små – og offentlige og private virksomheder. Vi dækker hele
fagpaletten inden for teknik og opererer i sektorer og brancher, der går på
tværs af det danske samfund.
Ejendomme
Vi sørger for, at teknikken virker,
overalt. Varmen, lyset, vandhanen,
toilettet, alarmen og ventilatoren.
Vi klarer alle de installationer, en
ejendom kræver.
Energi & forsyning
Vi udbygger og vedligeholder
elnettet og installerer og servicerer
ladeløsninger rundt om i landet.
Sådan er vi med til at sikre, at vi kan
lade elbiler op og få vedvarende
energi i stikkontakten derhjemme og
på jobbet.
Pharma & industri
Vi laver de tekniske installationer til
stinkskabe, renrum, laboratorier, m.v.,
og vi har gjort det i årtier. Derudover
spiller vi en afgørende rolle i udvidelsen af produktionsfaciliteter
inden for pharmaindustrien i
Danmark.
Produktion
Vi installerer, vedligeholder og optimerer med et fast blik på oppetiden.
Sådan hjælper vi med at minimere
vores kunders omkostninger, uden
de går på kompromis med deres
kundeansvar.
Retail
Vi installerer og servicerer i ydertimerne, så teknikken virker, når
vores kunder skal bruge den. Det
kræver fleksibilitet og forståelse, og
vi tilbyder begge kompetencer.
SMV'er
Vi rådgiver og servicerer SMV'er, og i
den forbindelse lærer vi dem godt at
kende, så vi sammen kan minimere
deres driftsomkostninger. Ligesom vi
kan hjælpe dem med at rykke videre,
når nye muligheder og behov opstår.
Sundhed & velfærd
Vi hjælper regioner og kommuner
med at drifte hospitaler og plejehjem
så effektivt som teknisk muligt.
Vi sørger for, at MR-scanneren
fungerer, at luften er ren og sygeplejersken får besked, når patienten
kalder.
Transport & logistik
Vi er med på vores kunders rejse
igennem Danmark, uanset om de
er med toget eller bilen. Med mere
energieffektiv belysning i tunnelen,
betalingsanlæg med automatiske
bomme, skærme og lyd på perronen
og effektive ladestandere.
Vi har lokationer fordelt i hele landet,
så vi altid er i nærheden af vores kunder
og deres behov.
Årsrapport 2024
7